onsdag den 16. december 2009
Hanne og Julie paa fisketur
Vi moedte op paa havnen kl. 6.45 (!) og satte saa kurs mod fiskeparadis sammen med nogle lokale.
Vi blev informeret om, at vejret var lidt voldsomt denne dag, saa hvis vi blev soesyge, maatte vi sige til. De lokale gryntede lidt og taenkte tydeligvis sit over synet af to udenlandske piger, der absolut ikke saa soestarke ud.
Men vi skulle vise dem, skulle vi.
Godt nok blev der kastet op paa denne fisketur. Men det var sgu ikke os. Det var en lokal pige, som havde vundet denne fisketur. Hun havde gennem 3 maaneder ringet ind til et radioprogram HVER soendag. Til sidst modtog hun sin praemie: en dejlig dag paa havet med sin bedstefar. Det fik hun nu ikke meget ud af. Hun begyndte at kaste op allerede 10 minutter inde i turen. Maaske er det paa sin plads at slaa fast, at denne fisketur ikke sluttede foer 10 timer senere.
Naa, men vi blev hurtigt sat ind i, hvordan man skulle bruge saadan en fiskestang. Og saa gik vi ellers i gang. Vi hev den ene fisk op efter den anden.... Hanne fangede 4, og Julie fangede 7. Vi kunne dog kun tage 6 af dem med hjem, fordi de andre var for smaa, saa vi maatte smide dem i havet igen (Det skal lige siges, at vi selv syntes, de var GIGANTISKE).
Mens vi hujede og morede os over fiskeriets morsomheder, og mens pigen stadig braekkede sig i laartykkestraaler, hoerte vi pludselig raab og skrig fra den anden ende af baaden. En af de lokale maend havde fanget en haj! Det maa man vist ikke, for kaptajnen tog sig til hovedet og saa maerkelig ud. Problemet var dog loest, da hajen forsvandt med krog og line og flygtede ud i det blaa.
Da turen var ved at ende, orkede vi slet ikke at smide linen i vandet igen. Saa vi sprang sidste fiskeri-runde over og noed solen i stedet. Men saa sker der pludselig noget (og JA, pigen braekker sig stadig) - en af de andre lokale har nu ogsaa fanget en haj. Det bliver for meget for kaptajnen, der vaelger at fisketuren nu er slut. Hajen forsvinder igen med halvdelen af fiskestangen, og kaptajnen sejler os hjem.
En gammel mand viser os, hvordan man skaerer en fisk, saa vi kan spise den til aftensmad. Det gaar ikke helt saa godt, saa det ender med at manden stort set ordner alle vores 6 fisk.
Da vi kommer hjem faar vi fisk og salat til aftensmad. Vi soerger for at fortaelle alle i koekkenet, at vi selv har fanget fiskene. Vi er meget stolte. Rygtet gaar hurtigt, og senere staar et kaerestepar og banker paa vores doer for at hoere, om det var os, der havde vaeret paa fisketur. De havde hoert, at vi havde haft en god dag, saa nu ville de ogsaa afsted.
lørdag den 5. december 2009
En dag i cowboy-paradis
Stedet er ikke saa kendt endnu - og det tog os ogsaa noget tid at finde det. Cowboy Mike droemmer om at bygge en hel landsby med postkontor, saloon, casino, Street Fight-games og endda et bordel.
Lige nu er der dog langt til hans maal. Vi ankom til en mudderpoel, hvor der laa tre traehuse uden vinduer. Men hyggeligt var det. Vi var de foerste gaester i mange dage, saa han blev glad for at se os. Vi blev i flere timer og snakkede og skoed - og vi fik endda rabat. Cowboy Mike var super cool, og det var en sjov oplevelse.
Ud over revolvere, har vi brugt vores tid paa delfinsvoemning (30 dusky delfiner!), pancake rocks, Cave rafting, Greenstone/Jade-factory, vandaerobic i Hokotikas lokale svoemmehal, Lord of the Rings-ring-designerens butik (han er dansker!), Hanmer Springs hot pools og meget mere.
Her er nogle fotos fra vores cowboy-dag
Ps. Jeg vandt over Janine ;-)
tirsdag den 24. november 2009
Milford Sounds
Hanne, Janine og jeg korte de 4 timer til Milford Sounds, som er kendt for sin smukke natur. Vi overnattede paa et hostel, og i dag tog vi saa med en baad ud paa vandet for at se paa sagerne. Det var utrolig flot. Vi saa baade pingviner og saeler. Desvaerre ingen delfiner denne gang. Men naturen var virkelig det hele vaerd!
Det er ikke svaert at se, at New Zealand er landet bag "Lord of the Rings".
Her er nogle fotos fra vores tur paa vandet
lørdag den 21. november 2009
Roadtrip
"Vi" er Hanne og Julie + Patrick og Janine fra Schweiz. Vi floej fra Auckland til Christchurch, hvor vi lejede en bil, saa vi kan komme nemt rundt paa Sydoen.
Her er lidt fotos fra vores tur.
Paa billederne ser I os bl.a. svoemme med delfiner i Akaroa, paa romantisk sejltur i Christchurch (punting), hygge i en iglo i Antarctic Centre (Christchurch) mm.
Der er en masse at fortaelle.
Bl.a. da et hostel glemte at give os indgangskoden, saa vi maatte booke os ind paa et andet hostel natten over, fordi vi ikke kunne komme ind - paa trods af at have raabt og skreget ind ad alle aabne vinduer i noget naer 1 time i kulden........eller hvordan det var at svoemme med 8 delfiner i 45 minutter - og meget mere - men det maa vente, til vi faar lidt mere tid foran computerskaermen :-)
Vi savner jer allesammen rigtig meget!
torsdag den 12. november 2009
WSA
SheepWorld
mandag den 9. november 2009
Julies fornemmelse for sne...
Jeg har nu været i Auckland i 4 ½ måned. Jeg har brokket mig over kold vind, for meget regn og for lidt sol. Jeg har altid sagt –og troet på - at jeg er et sommermenneske. Den eneste fordel ved vinter er, at jeg har fødselsdag + at efteråret kommer lige efter ... og om efteråret hænger butikkerne det flotteste tøj i vinduerne. Jeg elsker efterårstøj!
Men fredag opdagede jeg en sandhed om mig selv. Hvordan jeg har kunnet holde den skjult for mig selv i snart 24 år, kan jeg ikke svare på.
Jeg fandt ud af, at jeg bliver pinligt begejstret, når jeg ser sne!
Nu er det jo ikke fordi, sne er det mest normale i Auckland, New Zealand...slet ikke i november, som er en sommermåned her. Men fredag var High Street dækket af falsk sne.
Så snart jeg så det blev min krop varm. Jeg prøvede (jeg sværger!) at blive stående og kigge som andre voksne mennesker.
Men jeg kunne ikke?! Jeg måtte simpelthen røre. Heldigvis kom en tysk veninde hen til mig, og da hun måtte give efter for sin trang for at lege i ”sneen”, måtte jeg give efter. Jeg løb efter hende.
Det undrer mig, for når jeg kigger tilbage i mit liv, har jeg aldrig været sådan rigtig begejstret for sne. Naturligvis byggede jeg snemænd, og jeg klappede, når drengene formåede at få kastet snebolde fra Privatskolens legeskib og helt ind i Stenoskolens skolegård –og ramme nogen med sneboldene, som de havde stoppet op med sten.
Men jeg har aldrig haft det der salige blik i øjnene og kilden i kroppen for at komme ud og lege.
Den er så åbenbart kommet nu. Trangen.
For at gøre en lang historie kort, så går det jo ikke, at en utrænet sne-entusiast sådan bare lige kaster sig ud i sneens glæder uden først at have varmet op eller sat sig ind i samtlige risikogrupper. Så selvfølgelig går det galt!
Enhver trænet sne-ildsjæl ved, at sne kan dække kantsten til, så de synes usynlige. Dernæst kommer, at denne sne-ildsjæl vil tænke skridtet videre og komme til den konklusion, at dét kan falsk sne nok også.
Men da jeg hverken er trænet, entusiast eller ildsjæl, så falder jeg i fælden. Sådan bogstavelig talt. Jeg falder.
Dem, der kender mig ved, at når jeg falder, så falder jeg. Tungt. Det sker også i dette tilfælde. Jeg var næsten ved at vække samtlige vulkaner til live igen, da min krop rammer jorden med et brag – med hagen først.
Da min tyske veninde får samlet mig op fra jorden, kan hun konstatere, at min hage har fået en fin hudafskrabning og en pæn hævelse, så min hage synes større i venstre side. Det er først næste dag (og en nat med en frossen pose grønsager bundet om hovedet), at det blå begynder at vise sig.
Men ved I hvad? Jeg fortryder slet ikke, for det var nogle dejlige sekunder i sneen. Jeg var fri, glad og flyvende. Og i dag fandt jeg ud af, at min blå hage kan skjules med centimeter-tyk foundation og pudder. Og hvis jeg tygger forsigtigt og lader være at grine, så gør det næsten heller ikke ondt. Ikke så meget i hvert fald.
Dette udlandsophold har lært mig meget. Jeg er blevet bedre til at begå mig på et fremmed sprog, jeg har lært, at bilerne kører i den forkerte side af vejen i nogle lande, jeg har lært, at jeg holder af at kaste mig ud fra fly og broer, hvis jeg har en faldskærm på ryggen eller elastik om benet...og så har jeg fundet ud af, at jeg har en skjult begejstring for sne.
Fra nu af vil jeg aldrig mere sparke og råbe, når sneen har lagt sig foran mit vindue, så det tager mig en halv time ekstra at komme i skole. Fra nu af vil jeg ranke min ryg og indrømme: Ja, jeg elsker sne!
... men jeg vil altid lige kaste et ekstra blik dér, hvor kantstenen bør være.
------
Som I kan se på billedet tager make-up’en den blå farve. Nu skal jeg bare af med hudafskrabningen, og så er jeg klar.
Men Hold K***, hvor gør det ondt :-)
torsdag den 5. november 2009
Overspringshandlinger
Waiheke Island 2
onsdag den 4. november 2009
Waiheke Island
Det er eksamenstid lige nu. Så Julie og jeg har afstresset fra alle de eksamener, vi ikke har, ved at tage til øen Waiheke Isaland, som ligger 40 min udenfor Auckland.
Tirsdag eftermiddag ankom vi til vores logde, og blev straks inviteret til en fest med fællesspisning samme aften. Anledningen var hestevæddeløbet, som hedder Melbourne Cup.
Alle betalte fem dollars til en pulje, og så skulle vi trække et tilfældigt hestnavn fra en hat. Den hest var så den, vi måske kunne vinde på.
Lang historie kort, ingen af os vandt, men vi havde en god og hyggelug aften - inkl. en tur i stedets eget lille udendørs spa. NICE!
I dag onsdag lejede vi scootere, for at komme rundt og se øen. Billederne taler vist for sig selv. Som to forvoksede nørder hjullerede vi rundt på Waiheke.
Bilisterne som kom forbi os, må have fået et godt grin, for både Julie og jeg skreg af grin hele vejen... Tænk at det kan være så komisk at køre en forvokset knallert :-)
fredag den 30. oktober 2009
Julies post
mandag den 26. oktober 2009
Julies roommates
onsdag den 21. oktober 2009
Så er der billeder fra "Rock The Boat"...
1. Uforstenede og forstenede søpindsvin. Vi åbnede dem og spiste det delikate orange "stuff", der gemte sig inden i. Nogen steder sælger de det for flere 100 dollars. Men vores guider dykkede ned efter dem for os ganske gratis.
2. Julie med søpindsvin.
3. Lørdag aften efter solnedgang fiskede vi fra enden af båden. Fiskene var dog så små, at de enten blev smidt tilbage i havet eller endte som madding på en fiskestang.
4. Søndagsafslapning på bagenden af båden. Vi var vildt heldige med vejret søndag så sommertøjet kom endelig på.
5. Hele gruppen. I finder Julie og jeg neders i højre hjørne.
6. Søndag sejlede vi til paradis. Denne ø hedder noget i retningen af Vai Victoria. Utrolig smuk. Vi dykkede, kajakede, slikkede sol, spillede fodbold og ... bare nød livet...
Det var det for nu.
- Over and out
mandag den 12. oktober 2009
På eventyr med "Rock the boat"
onsdag den 7. oktober 2009
Hannes fødselsdag
lørdag den 3. oktober 2009
Julies tomme postkasse
onsdag den 30. september 2009
Videoer fra Julies Midsem Break
tirsdag den 29. september 2009
Tillykke til Ole
onsdag den 23. september 2009
Julie på Fiji
Tilbage i skole
tirsdag den 22. september 2009
The Exchange
En af vores venner, Clay, tager et video-kursus, hvor de logisk nok skal lave film.
Rune, som er fra Aalborg, og jeg fik vores debut som film-"stjerner" for et par uger siden.
I kan se den her: