Skoletrætheden er begyndt at melde sig, og overspringshandlingerne myldrer frem. Det er utroligt, hvad man kan finde på at tage sig til -bare for at undgå at skrive opgaver!
En af de mindre fantasifulde overspringshandlinger - men en fantastisk god overspringshandling på halvanden time.
Vi så "A Christmas Carol", som var i 3D.
Det er første gang, vi ser en hel spillefilm i 3D -og det var virkelig en oplevelse.
Her sidder vi med vores smukke 3D-briller på i IMAX-biografen og kommer i julestemning:
Vi burde egentlig lave opgaver. Vi har kun to tilbage dette semester.
Her sidder vi på Hannes værelse og lader som om, vi arbejder...
.... indtil det pludselig går op for os, at vi bliver nødt til at tage os sammen...sådan rigtigt. Deadline er nemlig i morgen.
Når dét går op for én, ser man sådan ud:
Det ER altså bare sjovere at køre en ø rundt på scootere, springe ud fra broer i elastikker, spise søpindsvin på en bounty strand og dykke på havets bund.
Men i morgen er vi ét skridt nærmere paradis. I morgen er alle opgaver afleveret, og så er der kun 8 dage tilbage, før vi flyver til sydøen for at rejse rundt med rygsæk.
Farvel til Auckland, seng, internet og universitetet.
Velkommen til oplevelser i massevis, beskidt tøj og hostels. Det bliver skønt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar