Hanne og Julie paa fisketur

I forgaars var vi paa fisketur i Tauranga, hvor vi er rejst hen for at nyde solen de sidste dage, vi er i New Zealand.

Vi moedte op paa havnen kl. 6.45 (!) og satte saa kurs mod fiskeparadis sammen med nogle lokale.
Vi blev informeret om, at vejret var lidt voldsomt denne dag, saa hvis vi blev soesyge, maatte vi sige til. De lokale gryntede lidt og taenkte tydeligvis sit over synet af to udenlandske piger, der absolut ikke saa soestarke ud.
Men vi skulle vise dem, skulle vi.
Godt nok blev der kastet op paa denne fisketur. Men det var sgu ikke os. Det var en lokal pige, som havde vundet denne fisketur. Hun havde gennem 3 maaneder ringet ind til et radioprogram HVER soendag. Til sidst modtog hun sin praemie: en dejlig dag paa havet med sin bedstefar. Det fik hun nu ikke meget ud af. Hun begyndte at kaste op allerede 10 minutter inde i turen. Maaske er det paa sin plads at slaa fast, at denne fisketur ikke sluttede foer 10 timer senere.
Naa, men vi blev hurtigt sat ind i, hvordan man skulle bruge saadan en fiskestang. Og saa gik vi ellers i gang. Vi hev den ene fisk op efter den anden.... Hanne fangede 4, og Julie fangede 7. Vi kunne dog kun tage 6 af dem med hjem, fordi de andre var for smaa, saa vi maatte smide dem i havet igen (Det skal lige siges, at vi selv syntes, de var GIGANTISKE).

Mens vi hujede og morede os over fiskeriets morsomheder, og mens pigen stadig braekkede sig i laartykkestraaler, hoerte vi pludselig raab og skrig fra den anden ende af baaden. En af de lokale maend havde fanget en haj! Det maa man vist ikke, for kaptajnen tog sig til hovedet og saa maerkelig ud. Problemet var dog loest, da hajen forsvandt med krog og line og flygtede ud i det blaa.

Da turen var ved at ende, orkede vi slet ikke at smide linen i vandet igen. Saa vi sprang sidste fiskeri-runde over og noed solen i stedet. Men saa sker der pludselig noget (og JA, pigen braekker sig stadig) - en af de andre lokale har nu ogsaa fanget en haj. Det bliver for meget for kaptajnen, der vaelger at fisketuren nu er slut. Hajen forsvinder igen med halvdelen af fiskestangen, og kaptajnen sejler os hjem.
En gammel mand viser os, hvordan man skaerer en fisk, saa vi kan spise den til aftensmad. Det gaar ikke helt saa godt, saa det ender med at manden stort set ordner alle vores 6 fisk.

Da vi kommer hjem faar vi fisk og salat til aftensmad. Vi soerger for at fortaelle alle i koekkenet, at vi selv har fanget fiskene. Vi er meget stolte. Rygtet gaar hurtigt, og senere staar et kaerestepar og banker paa vores doer for at hoere, om det var os, der havde vaeret paa fisketur. De havde hoert, at vi havde haft en god dag, saa nu ville de ogsaa afsted.