onsdag den 16. december 2009

Hanne og Julie paa fisketur

I forgaars var vi paa fisketur i Tauranga, hvor vi er rejst hen for at nyde solen de sidste dage, vi er i New Zealand.

Vi moedte op paa havnen kl. 6.45 (!) og satte saa kurs mod fiskeparadis sammen med nogle lokale.
Vi blev informeret om, at vejret var lidt voldsomt denne dag, saa hvis vi blev soesyge, maatte vi sige til. De lokale gryntede lidt og taenkte tydeligvis sit over synet af to udenlandske piger, der absolut ikke saa soestarke ud.
Men vi skulle vise dem, skulle vi.
Godt nok blev der kastet op paa denne fisketur. Men det var sgu ikke os. Det var en lokal pige, som havde vundet denne fisketur. Hun havde gennem 3 maaneder ringet ind til et radioprogram HVER soendag. Til sidst modtog hun sin praemie: en dejlig dag paa havet med sin bedstefar. Det fik hun nu ikke meget ud af. Hun begyndte at kaste op allerede 10 minutter inde i turen. Maaske er det paa sin plads at slaa fast, at denne fisketur ikke sluttede foer 10 timer senere.
Naa, men vi blev hurtigt sat ind i, hvordan man skulle bruge saadan en fiskestang. Og saa gik vi ellers i gang. Vi hev den ene fisk op efter den anden.... Hanne fangede 4, og Julie fangede 7. Vi kunne dog kun tage 6 af dem med hjem, fordi de andre var for smaa, saa vi maatte smide dem i havet igen (Det skal lige siges, at vi selv syntes, de var GIGANTISKE).

Mens vi hujede og morede os over fiskeriets morsomheder, og mens pigen stadig braekkede sig i laartykkestraaler, hoerte vi pludselig raab og skrig fra den anden ende af baaden. En af de lokale maend havde fanget en haj! Det maa man vist ikke, for kaptajnen tog sig til hovedet og saa maerkelig ud. Problemet var dog loest, da hajen forsvandt med krog og line og flygtede ud i det blaa.

Da turen var ved at ende, orkede vi slet ikke at smide linen i vandet igen. Saa vi sprang sidste fiskeri-runde over og noed solen i stedet. Men saa sker der pludselig noget (og JA, pigen braekker sig stadig) - en af de andre lokale har nu ogsaa fanget en haj. Det bliver for meget for kaptajnen, der vaelger at fisketuren nu er slut. Hajen forsvinder igen med halvdelen af fiskestangen, og kaptajnen sejler os hjem.
En gammel mand viser os, hvordan man skaerer en fisk, saa vi kan spise den til aftensmad. Det gaar ikke helt saa godt, saa det ender med at manden stort set ordner alle vores 6 fisk.

Da vi kommer hjem faar vi fisk og salat til aftensmad. Vi soerger for at fortaelle alle i koekkenet, at vi selv har fanget fiskene. Vi er meget stolte. Rygtet gaar hurtigt, og senere staar et kaerestepar og banker paa vores doer for at hoere, om det var os, der havde vaeret paa fisketur. De havde hoert, at vi havde haft en god dag, saa nu ville de ogsaa afsted.

lørdag den 5. december 2009

En dag i cowboy-paradis

Janine og jeg (Hanne og Patrick koerer en anden rute) var i sidste uge i Cowboy Paradise-land, hvor vi fik lov at skyde med rigtige revolvere og det hele. Det er vist et af de faa steder tilbage i verden, hvor det er lovligt. Vi var ret gode til det, hvis vi skal sige det selv -og hvis vi skal stole paa ejeren "Cowboy Mike"s ord.
Stedet er ikke saa kendt endnu - og det tog os ogsaa noget tid at finde det. Cowboy Mike droemmer om at bygge en hel landsby med postkontor, saloon, casino, Street Fight-games og endda et bordel.
Lige nu er der dog langt til hans maal. Vi ankom til en mudderpoel, hvor der laa tre traehuse uden vinduer. Men hyggeligt var det. Vi var de foerste gaester i mange dage, saa han blev glad for at se os. Vi blev i flere timer og snakkede og skoed - og vi fik endda rabat. Cowboy Mike var super cool, og det var en sjov oplevelse.

Ud over revolvere, har vi brugt vores tid paa delfinsvoemning (30 dusky delfiner!), pancake rocks, Cave rafting, Greenstone/Jade-factory, vandaerobic i Hokotikas lokale svoemmehal, Lord of the Rings-ring-designerens butik (han er dansker!), Hanmer Springs hot pools og meget mere.

Her er nogle fotos fra vores cowboy-dag

Ps. Jeg vandt over Janine ;-)