fredag den 30. oktober 2009

Julies post

Jeg (Julie) skrev tidligere her på bloggen, at min postkasse forblev tom....og illustrerede det med et foto. Og jeg skal da love for, at dén udmelding har givet pote! Tak for det :-)

Her er et lille stemningsfoto fra min opslagstavle, hvor Anne Pallisgaard har bidraget med et postkort af spanske, afklædte mænd + Magnus har sendt et fint postkort af "sin bolig" i USA
 + et yndigt postkort fra min mor af Frederik, Mary og deres lyserøde baby + et fantastisk dejligt brev fra min mormor. 
På tavlen er naturligvis også min Poi, som jeg svinger rundt med, når lejligheden byder sig.
Kan man ønske sig mere?

mandag den 26. oktober 2009

Julies roommates

Gud, jeg kom pludselig i tanke om, at jeg helt har glemt at vise jer mine roommates.

Dette er Anjali, Mez og jeg. Helena mangler på billedet... hun kunne desværre ikke være med til solbrille-festen, hvor billedet er taget ;-)
Anjali er fra Indien, Mez er Maori (indfødt) og Helena er Kiwi (fra New Zealand).


mandag den 12. oktober 2009

På eventyr med "Rock the boat"

Denne weekend var vi på et weekendcruise i Bay of Islands, hvor vi fiskede, snorklede, sejlede i kajak, skød efter en plastik-and (der hed Mathilde) og meget mere...
Hverken Hanne eller jeg havde kamera med, men det var der til gengæld 32 andre, der havde. Der kommer fotos på bloggen, når vi får adgang til dem. Det var en fantastisk tur!!

Lige en lille forsmag på de mange eventyr, som man kan opleve på sådan en bette bådtur.
Foto: Hanne Flåten fra Norge

onsdag den 7. oktober 2009

Hannes fødselsdag

I morges kl. 8 greb vi bogstavlig talt Hanne på sengen på hendes 24-års fødselsdag


lørdag den 3. oktober 2009

Julies tomme postkasse

Jeg blev bedt om at lave et foto til Visual Communication på universitetet, hvor jeg har manipuleret med virkeligheden.

Jeg valgte at lave et foto, som viser en ventende sjæl i en postkasse. Hun venter på post her i Auckland, fordi hun aldrig får noget. Hun har modtaget et brev fra sin mormor og et brev fra receptionen, som hun blev meget glad for. Men ellers er
 postkassen tom. 
Sjovt nok bor sjælen på samme adresse som mig:

Julie Rode Nygaard
Apartment 11B/2 
8 Mount street
Auckland 1010
New Zealand

:-)





















Og her arbejder jeg så  hårdt på universitetet!


onsdag den 30. september 2009

Videoer fra Julies Midsem Break

I har set billederne... her er videoerne fra både Fiji og Bay of Islands







tirsdag den 29. september 2009

Tillykke til Ole

Det er d. 29.september -og det betyder, at Ole fra Skovvænget har fødselsdag. Her er en kort hilsen til dig, Ole:


onsdag den 23. september 2009

Julie på Fiji

Jeg har allerede lagt fotos op fra mit skydive i Bay of Islands.
Men den første uge af Midsem break var jeg på Fiji. Skønt, skønt sted! Palmer, sol, blåt vand og hvidt sand.
Jeg fik oplevet lidt af hvert i løbet af ugen der. Bl.a. dykkede jeg med hajer, rokker og andre spændende vanddyr. Jeg red på heste, snorklede, surfede, var på ø-tur, besøgte en lokal skole mm. Det blev kun til én dags solbadning på stranden, og så kunne jeg ikke ligge stille mere. 
Her er nogle fotos fra turen. 

De fleste fotos er taget af  Hanne Flåten fra Norge

Øverst er fotos af vores resort, Mango Bay Resort -og udsigten.
Dernæst er fotos fra bl.a. landsbybesøg, ridning på stranden, dykning i poolen (NEJ, det var ikke dér, jeg så hajer) mm.













Tilbage i skole

Så er vi tilbage på universitetet efter to ugers ferie.
På fredag skal vi aflevere et projekt i faget "Performance for camera". Vores underviser er en respekteret (og PMS-ramt) kvindelig instruktør. Hun er meget seriøs omkring dette fag -og her går det galt...for det er vi ikke rigtigt.
Fredagens opgave går ud på, at vi skal lave en slags "Go' morgen Danmark" med nyheder, sport og vejr. Det har vi gjort... på vores egen måde.
Se det meget seriøse projekt her:



Vi tvivler ikke på, at dette klasseeksempel af et nyhedsprogram vil høste både bifald og skyhøje karakterer!

tirsdag den 22. september 2009

The Exchange

Hey - jeg har egentlig været med i en bette film.
En af vores venner, Clay, tager et video-kursus, hvor de logisk nok skal lave film.
Rune, som er fra Aalborg, og jeg fik vores debut som film-"stjerner" for et par uger siden.

I kan se den her:

All Blacks vs. Wallabies




Hannes midt sem. break

Så er der liv i bloggen igen - sorry for ventetiden. Flere har sprugt til(/brokket sig over) den manglende opdatering. Nu har jeg besluttet mig for at spamme jer med en hel del billeder fra to af de events jeg havde i min midt semester break: Tongariro Crossing (= en lille gåtur i omgivelser og bjerge kendt fra Ringenes Herre) og stemnings billeder fra feriens sidste dage, nemlig rugby kampen mellem All Blacks fra NZ og The Wallabies fra Australien.
NZ vandt selfølgelig overlegnt!!!!




lørdag den 19. september 2009

Skydive

Vi har haft to uger fri fra universitetet, som holder Midsem Break.
Hanne har været på vandretur på nordøen + til Rugby kamp i Wellington.
Jeg har været 1 uge på Fiji + 5 dage i Bay of Islands, NZ.
I Paihia i Bay of Islands er New Zealands eneste faldskærmsudspring på stranden. 12,000 feet.

Jeg kunne ikke forlade Paihia uden at prøve!




























Der kommer mere om vores ture senere...

fredag den 4. september 2009

AUT


Jeg er gået hele vejen og har skaffet en AUT University t-shirt. 
I kan tro, jeg er populær, når jeg viser mig i fitnesscentret med denne sexede sag på!

onsdag den 26. august 2009

Hverdagsliv

At handle dagligvarer er nødvendigt, men kan være en forholdvis stor udfordring.

K-Road (cirka 15 mins gang væk) ligger der et billigt og okay supermarked. De har alt hvad man skal bruge, men det kan være svært at finde, når stedet er kinesisk, og alt derfor står skrevet med kinesiske tegn.

Alt (ALT) har sammen indpakning som slik og har små tegninger udenpå, som ikke har nogen som helst betydning for indholdet.

Indtil nu har Julie og jeg allerede brugt usansynligt mange minutter i dåse-afdelingen for at prøve at lokalisere tun.

Heldigvis har vi vores søde lille kiosk som ligger lige overfor hvor vi bor.
Når udfordringerne i det kinesiske supermarked bliver for meget, kan man altid stole på at kiosken kan give os en hjælpende hånd....

Kiosken er forøvrigt også - ligesom så meget andet her i Auckland - kinesisk. Det vrimler med asiatere her i byen.

:-)

mandag den 24. august 2009

Raglan fortsat...

Her kommer lige lidt ekstra fotos fra surferweekenden i Raglan. 

Fotos:
Surferskole på Kaori Lodge, 
Surfing på stranden 
Hanne, der kører i venstre side af vejen, som man jo skal her.
Fotos: Morgan Eklund



















søndag den 23. august 2009

Raglan

Denne weekend har vi været i Raglan, som ligger ca. 3 timer mod syd. 
Vi var på surferskole og  surfede både lørdag og søndag. Det var vildt sjovt - og vildt svært!
Raglan er et skønt sted. Virkelig flot!
Vores lodge (Kaori Lodge) lå midt en form for jungle, hvor man kunne kigge ud over
 trætoppene og skimte havet. 

Fotos
2 øverste fotos: 
Solnedgang over Raglan, da vi ankom fredag
(Lasse fra Danmark + Ulrike og Conni fra Tyskland)

Nederste:
Julie, Michael fra Danmark og Ulrike fra Tyskland stod op kl. 6 søndag morgen for at tage fotos af solopgangen, som bestemt var det hele værd. Det var utrolig flot.
Jeg har prøvet at fange stemningen med (mit nye) kamera, men som altid, bør man se det med egne øjne.








tirsdag den 18. august 2009

Vi lever endnu

Vi har ikke skrevet på bloggen en uges tid nu. Og det er simpelthen fordi, vi ikke oplever noget i disse dage. Skolen har taget lidt over, men næste weekend skal det være slut. 

Vi er 25 (!) personer, der tager afsted til Raglan, hvor vi skal lære at surfe. De lokale ryster på hovedet af os og påpeger, at det er vinter. Men det er vi da ligeglade med!
Fordi vi er så mange, har vi stort set fyldt et helt lodge op - så vi har det ret meget for os selv. Og der er sauna!
Vi ved, I savner os. Så her er nogle fotos af dét, som vi gør os mest i hernede: HOPPE!

Fotos: Clay McGlaughlin


onsdag den 12. august 2009

Bungy jump IGEN :-)

Så gjorde vi det lige igen. 
I morges kl. 9 sprang vi igen Bungy jump fra Harbour Bridge i Auckland.
Julie havde vundet et gavekort, så vi begge kunne springe for én persons pris.
 Desværre viste det sig, at vi ikke fik noget særligt ud af rabatten. 
Springet koster nemlig 120 dollars, og når du én gang har gjort det (som vi jo har), får du dit næste spring for kun 60 dollars. Og da vi denne gang var to, der skulle splitte 120 dollars (og derfor betale 60 dollars hver) var det jo det samme. Håber det gav mening :-)
MEN det gjorde ikke springet dårligere!
Her er nogle fotos fra vores sidste tur fra broen.
Fotos: Clay McGlaughlin